Grenaa Marine

Et slag for miljø og bæredygtighed

Grøn salon og miljøvenlig frisør

Sådan finder du en grøn og miljøvenlig frisør

13. november 2015 Henrik Larsen 0 kommentarer

Hvis du gerne vil have en frisør, der er god mod miljøet og grøn, er det nu blevet en hel del nemmere. Der er nemlig en række miljømærker på området, der skal gøre det nemt for kunderne at navigere imellem de mange frisører og hårprodukter, der bliver brugt i de forskellige frisørsaloner. Typisk har kunden måtte nøjes med at vide, hvorvidt de enkelte produkter er svanemærkede, men nu er der kommet et miljømærke, der udelukkende henvender sig til frisørbranchen. På denne måde er det blevet meget lettere at finde en grøn og miljøvenlig frisør, hvis man bor i Århus eller en af de andre storbyer i Danmark, hvor udbuddet af frisørsaloner er nogenlunde højt.

Led efter ”Grøn Salon” emblemet, når du skal finde den naturvenlige frisør

Det nye mærke, der skal gøre det nemmere at blive klippet med god samvittighed, hedder ”Grøn Salon”. Helt lavpraktisk ligner mærket et hus, hvori teksten ”grøn salon” er skrevet. Miljømærket er karakteriseret ved flere ting:

  • Mærket viser, at de produkter, der bliver benyttet ved den enkelte frisør, ikke er hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller svært nedbrydelige i naturen
  • Det viser også, hvorvidt de ansatte har gennemgået en uddannelse i behandling af allergiske kunder, således at de kan navigere disse kunder væk fra netop de produkter
  • Mærket viser også, hvorvidt de produkter, der ellers bruges i butikken, som for eksempel kaffe og produkter til rengøring, også er økologiske
  • Sidst viser det økologiske mærke, om den enkelte salon målbevidst sparer på deres el og deres vandforbrug

Dermed kan du sikre dig, at din frisørsalon er god mod miljøet, hvis de har mærkatet i vinduet. De kan dog sagtens være gode ved naturen alligevel. Sørg derfor for at spørge ind til de fire ovenstående punkter, næste gang du skal klippes ved din frisørsalon, eller når du skal købe produkter til håret.

Forrige artikel

Næste artikel